Muskelspændinger og knogler
KST hjælper med at løsne muskelspændinger og sætte knogler på plads.

Der er mange mennesker, som døjer med kroniske eller uløselige smerter og spændinger i deres muskler, skelet og/eller i leddene. Ofte har de prøvet mange former for behandling, men ingenting virker. De får ingen effektiv hjælp og får at vide, at de skal lære at leve med det. Nogle af de spændinger og smerter, som vi har, stammer fra spænding i Kranio-Sakral systemet. Ved KST kan en del af disse svære eller håbløse tilfælde blive korrigeret.

Vi er vant til at tænke, at årsagen til spændinger i nakken og ryggen kommer fra muskler og knogler. Selvfølgelig ligger de fleste problemer på dette niveau. Men muskelspændinger og smerter i skelettet kan også opstå på grund af spændinger i bindevævet inde i hovedet og bindevævet omkring rygmarvsnerverne, som løber i passagerne inde i ryghvirvlerne. Ligesom alt andet bindevæv, kan det dybere liggende bindevæv i kroppen blive spændt på grund af et fald, et slag i hovedet, en ulykke, et psykisk trauma eller feber i forbindelse med en infektion.

Mennesker med Kranio-Sakrale spændinger får ofte en korttidsforbedring efter massagebehandlinger, manipulation af knogler osv., men det er typisk, at spændingen, smerten eller hovedpinen vender tilbage.

Når man løsner spændingerne i bindevævsmembranerne inde i hovedet eller bindevævet omkring rygmarvsnerverne, bliver det lige pludselig muligt at få en dyb, vedvarende afspænding af musklerne i nakken og ryggen, som hæfter til hvirvlerne. Man får en bedre kropsholdning, og smerten mildnes eller forsvinder.