Referencer
Det var lidt af et tilfælde, at jeg kom til min første KST behandling. For mange år siden fik jeg et piskesmæld, og da jeg så vandt en KST behandling, fik jeg kontakt til Kim og mærkede slet ingen smerter i nakken efter behandlingen. Skæbnen ville, at jeg igen kom ud for et færdselsuheld, hvor den gamle skade dukkede op påny. Jeg genoptog behandlingen hos Kim, og igen forsvandt smerten i nakken og ned igennem ryggen. Alllerede efter 3. behandling gik vi fra en uge til flere uger mellem behandlingerne. Jeg får nu behandling hver 6. uge som opfølgning, og smerterne holder sig helt væk.

Jeg kan rigtig godt lide Kims holistiske vinkel, hvor han tager sig god tid til at tale med mig forinden behandlingen. Det handler kun om mig, og det er en væsentlig faktor for mig, fordi det får mig til at reflektere lidt mere. Kim er rolig og afstresset, diskret og empatisk, og jeg har stor tillid til ham som behandler og person.

Det virker, og resultatet er godt. Den bløde berøring er totalt behagelig. Kim trykker bare de rigtige steder. Ligesom en haveslange, der bliver foldet ud, og man kan mærke, at væsken igen strømmer frit igennem. Det i sig selv gjorde, at jeg vidste, han havde gang i det rigtige.

Benedicte Ott
Sygeplejerske, cand.mag. og studievejleder


Jeg havde hele tiden trækninger i venstre side af hovedet og skuldrene og en snurren og trækninger helt ud i fingrene. Fra at være der hele tiden er det nu kun en gang imellem, og det har givet mig en forhåbning om, at det går helt væk, når jeg er færdig med de skitserede 6-8 behandlinger.

Første gang jeg var hos Kim, fortalte han om, hvad han gjorde, og hvad det gik ud på. Jeg oplevede det ikke som en egentlig behandling, for jeg kunne dårligt mærke noget. Kim er et behageligt menneske, siger tingene som de er, og kan fortælle, hvad han gør. Og han ved, hvad han gør. Jeg synes, han går op i det og prøver at finde på nye måder, hvis ikke det lige har hjulpet, det han først gjorde.

Dennis Rasmussen


Da jeg kom til Kim, var jeg svimmel, havde ondt i armen, iskiasnerven sad i klemme, det gjorde ondt i ryggen, og generelt havde jeg en masse spændinger i hovedet af stress. Kim har virkelig hjulpet mig til at slappe af - med små, lette tryk, der ikke har gjort ondt. Jeg er ikke længere svimmel, Kim har hjulpet med at få trukket hvirvlerne lidt fra hinanden, så iskiasnerven ikke længere volder mig problemer, og jeg holder nu behandlingen ved lige hver 3. måned.

Kim er meget omhyggelig og tager sig god tid til at afslutte en behandling ordentligt. Det gør, at jeg altid føler mig velkommen. Han er nem at snakke med og har en god aura. Det at Kim også bruger den spirituelle vinkel kan jeg personligt godt lide.

Pia Sparholt


Jeg kontaktede Kim, fordi det var, som om mit hoved skulle sprænges – ikke dybe smerter, men en ubehagelig boblen i hovedet, der bare hele tiden generede mig. Kim undersøgte mig og løsnede op for mine spændinger. Efter 1. behandling havde jeg en del ubehag, men jeg var blevet advaret om, at det var, fordi min krop arbejdede. Jeg fik det heldigvis hurtigt meget bedre.

Allerede efter 3 behandlinger blev jeg mine spændinger kvit, og de er ikke kommet igen siden. Selve behandlingen var meget behagelig og foregik i en god stemning og en afslappende atmosfære.

Eva Rasmussen